Af Hans Schultz Hansen
Bolderslev Frigård, i dag Bolderslevgård på Ringvej i Bolderslev. I kælderen kan man stadig se det fangehul, hvor ridefogderne i deres tid spærrede forbrydere inde. Foto fra H.E. Sørensen: Slotte, herregårde og voldsteder i Sønderjylland, II, s. 101.
Frigårde var et særligt sønderjysk fænomen. De var en mellemting mellem en bondegård og en adelsgård. De havde særlige privilegier, typisk frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, mølletvang og andre byrder. Til gengæld betalte de en beskeden ”friskat”.
I Bolderslev fandtes Bolderslev Frigård, der fik sit første privilegium af hertug Adolf af Slesvig i 1452. 1530 fik gården overladt to jordstykker af hertug Christian i Haderslev mod at huse hertugen og hans følge, når han på sine rejser ad Hærvejen kom forbi Bolderslev. Hertug Hans den Ældre i Haderslev kom ofte på besøg i Bolderslev, men den hyppigste gæst var vel kong Christian IV. Mellem 1598 og 1639 var han her mindst syv gange. I hans tid fandtes en særlig kongebolig på frigårdens toft. Den blev sammen med frigården og de øvrige gårde i Bolderslev i 1627 brændt af fjendens tropper under Trediveårskrigen. Derefter blev kongernes besøg sjældnere, og de kunne nøjes med en fløj af den nyopførte frigård. Efter 1720 hørte kongebesøgene helt op.
Bolderslev Frigård var oprindelig en stor gård på 6 otting i Bolderslevs bymark samt to agre og to enge, der lå som særjord uden for landsbyfællesskabet. Måske var den oprindelig Urneslægtens hovedgård i Bjolderup sogn. I 1500- og 1600-tallet hørte ejerne af Bolderslev Frigård til landsdelens storbondearistokrati. Der fandtes også frigårde i Rebbøl og Vollerup, men de var mindre og fik ikke den samme betydning for egnen.
Ejerne af Bolderslev Frigård var fra 1584 til 1718 ridefogder i Bolderslev fogderi. Bolderslev fogderi blev oprettet efter delingen af hertug Hans den Ældres besiddelser efter hertugens død i 1580. Kong Frederik II arvede da Haderslev amt, og han ønskede Bolderslev som et sted på midtvejen, hvor han på egen grund kunne tage ophold på sine rejser mellem Haderslev amt og sin anden store besiddelse i Sønderjylland, Flensborg amt. Derfor kom Bolderslev fogderi fra 1584 til at ligge som en kongelig enklave midt i hertugen af Gottorps område Aabenraa-Løgumkloster-Tønder amter. Udover Bolderslev hørte en del gårde i Strandelhjørn og Genner og andre steder indtil 1746 til Bolderslev fogderi. Skønt hele Sønderjylland i 1720 kom i kongens besiddelse, blev Bolderslev fogderi opretholdt som en særlig enhed under Haderslev amt helt indtil 1850.
Læs mere i: Bjolderup Sogns Historie (1951-56), s. 46-49, 209-223.